Til Sognefoged Nis Sørensen, Agtrup per Kolding, ved Lejlighed. Gode ven! Skjøndt Tiden er knap, kan jeg ikke undlade ved denne Leilighed at skrive dig et par Linier til Erindring om den Tid, vi vandrede sammen i Soldaterstanden. Et langt Stykke Vej har vi siden den Tid lagt tilbage paa Livets Bane, den gang spillede vi i Ungdommens favre Vaar, og Phantasien malede os ikke sjeldent tryllende Billeder af Kjerlighed, ægteskab og det herlige Liv, skjønt vi i det virkelige Liv ofte havde seet grelle Kontraster til disse Billeder. Nu ere vi blevne Familiefedre, Børneopdragere, nydt mange familiere og huslige Gleder. Var vor Vej just ikke altid bestrøet med Roser, har vi dog ikke heller Grund til at knurre mod Skæbnens Herre for den Lod, han har tildelt os. At Døden har berøvet mig min gode, blide, elskelige Kone, er dig maaske allerede bekjendt. To Aar ere allerede henrunden siden jeg mistede hende, dog kan jeg endnu ikke i et eensomt Øieblik negte hende en erindringstaare. Alderdommen nærmer sig med sterke Skridt, jeg har derfor begyndt at se mig om efter en anden Ledsagerinde paa mine gamle Dage, Jeg har ogsaa funø det en, som jeg haaber ikke vil skuffe mine Forventninger. I næste Sommer agter vi at holde Bryllup. Jeg saavel som mine to Sønner ere sunde og Vel. Vor felles Ven J.Andresen var hos mig for nogle Uger siden, og er ved godt Helbred. Jeg har ofte tenkt paa at skrive dig til, men jeg har ikke vidst til hvem jeg skulde bede Brevet aflagt i Kolding, og benytter mig derfor af denne Lejlighed. Hvis du skriver mig til igjen med det første, skulle det vere mig en stor Fornøjelse. Lev vel og ver hilset paa det venligste fra din Ven C. Bonefeld.

Min adr.: Boelsmanden Christen Bonefeld paa Stendbechgaard ved Sønderborg. aflægges hos Hr. M, Jacobsen i Sønderborg. Skreven i stor Hast om Aftenen efter Klokken 10.