Brev 13

Agtrup, 15. september 1845

Agtrup

Fra: Nis Sørensen Til: Jeppe Nissen Bengaard
Nis Sørensen skriver om høsten og gårdens drift hjemme, tøj, penge og andre forsyninger. Brevet omtaler også rygter om fred, våbenstilstand og hjemrejse.

Afskrift

Min Kjære Jeppe!

Dit Brev af 7 Sept. har vi bekommen og ser deraf at du mulig kan faa en at leje, Prisen er vel stiv, men efter hvad du skriver, at du mulig kunne blive taget til Underkorporal, saa maatte du hellere leje, thi saa skal du jo ligge inde i 2 Aar. Kan du ikke knibe ham til de 60 Sp.? Den 16 kommer Høyerup, det kunne være, at han kunne hjælpe dig lidt heri, da han formodentlig er i Kjendskab med Oberstløjtnanten, og efter din Skrivelse skulle det være hans Tjener, eller Hestepasser, hvad det er. Vi synes alle, du maa hellere leje, thi det koster at leje en Karl, vi har ingen lejet endnu, det koster ogsaa at holde dig i Kjøbenhavn, saa det hele kan vel ikke blive saa ’ betydeligt, naar alt bliver sammenregnet, og Anders er jo usikker, saa at et lille Tilfælde snart kan gjøre ham til Marode, og saa er det hele fremmed. Dersom du lejer, sørg dog for at det bliver saaledes skreven, at han skal tjene for dig i al den Tid som der fordres, du skal ligge inde, om saa det varede kun 1/2 Aar, 3/4-1 hel eller ogsaa 2 Aar, thi man ved ikke hvad der kan paakomme; thi jeg vil antage, dersom du nu lejer. ham, og Tilfældet blev at han og flere blev indkaldt til Tjeneste, saa skal du vist med om endskjønt du har betalt ham dine Penge, thi man er ikke overbevist om hvad der kam passere, men vi vil haabe til det bedste, der maa dog ikke alle Tider blive Modgang, og skulle Skjæbnen danne det saaledes, saa maa vi endog være tilfreds. Nu ser du heraf, Meningen er den, at du maa leje, dersom det er dig mulig, det er der ingen der har noget imod, Anders ønsker ogsaa hellere at du kan komme hjem, thi naar I vil stræbe med hverandre, saa overvindes dette. Vort Raps leverede vi sidste Løverdag den 15de, vi fik højeste Pris 19 m. 10 sk., de andre her i Byen 19 m., jeg holdt stiv længe, og saa traf jeg og den rette Tid. Leverancen gik godt, og vi fik vore Penge, men vi fik kun 16 Td., det var for lidt. Paa Løverdag fik vi vort Boget ind, i Dag Mandag ville vi været til at kjøre ærter og Vikker ind, men det gav sig til at regne med gevalt, og Glasset er sunken. Vi skrev et Brev med Halmøe og med dit Tøj, som du formodentlig har faaet. Skulle du leje, saa hav det ved dig selv, naar du kan, hvad Prisen angaar, thi saa bliver der ikke saa meget Snakken derom, Vi er alle friske og har i det vel, det samme ønsker vi dig ogsaa allesammen, men dette havde jeg nær i forglemt, du maa endelig skrive strax og saa berette hvor og naar du kan komme. Dersom du nu skal fejle Penge, dem kan du vel faa derover, thi saa kunne vi jo sende dem med Halmøe eller ogsaa Posten, Levvel din Fader og Moder N. Sørensen B. A.