Afskrift
26.6.1845, Til Jeppe Nissen Bengaard ved 2, Compagni af 10, Battalion, som ligger paa det 1. jydske Regiments Kasserne, København.
Min Kjære Jeppe!
Vi har i dette Øieblik modtaget dit Brev af 22., men det var ikke fuldkommen tilfredsstillende. Vel ser vi, at du med temmelig Sikkerhed venter at slippe fri, men vi her hjemme har maaske ventet ligesaa meget som du, thi vi vi havde først Haab; det vil sige efter N. Mikkelsens Brev, og sidste Tirsdag var Hoyerup her fra Fredericia, han sagde nu helt bestemt, du var fri. og du og Niels skulde møde ham paa Sjelland, eller dog i det ringeste skrev han hertil, han opholdt sig en hel Dag efter Eder, men forgeves, han har nu været hjemme 8 Dage. Nu var han ganske sikker paa, at I var hjemme, og har jo endog givet dig noget, at du skulle tage med hjem; men I bliver borte. Det forstaar sig, naar du ikke er fri, kan du ikke komme, men hvorfor er der aldrig meldt et Ord om N. Mikkelsens Brev, dette er en meget stor Forseelse, det er jo en forunderlig Begivenhed, du kan jo nok tenke hvorledes hans Forældre vil blive til mode, han har veret fri over 14 Dage, de faar ingen Brev og han kommer ikke heller. Vel har han sagt, at han ville blive for at folges med dig, men det bliver forlangt, og de bliver urolige. Vi skal jo paa rette Maade fortelle dem, at du har skrevet, at du endnu ligger i Kjøbenhavn, men nu er Spørgsmaalet, hvor er Niels, er han reist hjem, eller er han hos dig; han er for det første ikke kommet hjem, du maa tro, det vil vere og blive meget ubehageligt, herfor tilskriver jeg dig øjeblikkelig, i Tilfelde at I endnu er i Kjøbenhavn, at du dog uden mindste Ophold maa skrive, det er jo det samme om Brevet ikke er saa fuldkommen, thi Valthers Brev giver ingen fuldkommen Tilfredsstillelse, du kunne gjerne selv skrive. Dersom Høyerup ikke havde kommen, havde vi slet intet vidst om den hele Begivenhed, og det er jo forunderligt, at du eller I ikke vil skrive, for Resten maa du passe vel paa dine Penge, thi der kan gives Liebhavere. Dersom du skulle slippe fri paa den omskrevne Maade, og N. M. er hos dig, og bier saa lenge efter dig, saa maa du dog altid betale for ham, Det kunne alt sammen gaaet, naar I havde skrevet, at vi kunne vidst hvordan Sagen stod, og dette maa sandelig gjøres. Kan H. Broder ikke endnu hjelpe til, at denne Resolution kan komme ud. Vi ønsker Eder Helbred og Sundhed ligesom vi alle ere friske og Vel. N. Sørensen.
Min Kjære Jeppe!
Vi har i dette Øieblik modtaget dit Brev af 22., men det var ikke fuldkommen tilfredsstillende. Vel ser vi, at du med temmelig Sikkerhed venter at slippe fri, men vi her hjemme har maaske ventet ligesaa meget som du, thi vi vi havde først Haab; det vil sige efter N. Mikkelsens Brev, og sidste Tirsdag var Hoyerup her fra Fredericia, han sagde nu helt bestemt, du var fri. og du og Niels skulde møde ham paa Sjelland, eller dog i det ringeste skrev han hertil, han opholdt sig en hel Dag efter Eder, men forgeves, han har nu været hjemme 8 Dage. Nu var han ganske sikker paa, at I var hjemme, og har jo endog givet dig noget, at du skulle tage med hjem; men I bliver borte. Det forstaar sig, naar du ikke er fri, kan du ikke komme, men hvorfor er der aldrig meldt et Ord om N. Mikkelsens Brev, dette er en meget stor Forseelse, det er jo en forunderlig Begivenhed, du kan jo nok tenke hvorledes hans Forældre vil blive til mode, han har veret fri over 14 Dage, de faar ingen Brev og han kommer ikke heller. Vel har han sagt, at han ville blive for at folges med dig, men det bliver forlangt, og de bliver urolige. Vi skal jo paa rette Maade fortelle dem, at du har skrevet, at du endnu ligger i Kjøbenhavn, men nu er Spørgsmaalet, hvor er Niels, er han reist hjem, eller er han hos dig; han er for det første ikke kommet hjem, du maa tro, det vil vere og blive meget ubehageligt, herfor tilskriver jeg dig øjeblikkelig, i Tilfelde at I endnu er i Kjøbenhavn, at du dog uden mindste Ophold maa skrive, det er jo det samme om Brevet ikke er saa fuldkommen, thi Valthers Brev giver ingen fuldkommen Tilfredsstillelse, du kunne gjerne selv skrive. Dersom Høyerup ikke havde kommen, havde vi slet intet vidst om den hele Begivenhed, og det er jo forunderligt, at du eller I ikke vil skrive, for Resten maa du passe vel paa dine Penge, thi der kan gives Liebhavere. Dersom du skulle slippe fri paa den omskrevne Maade, og N. M. er hos dig, og bier saa lenge efter dig, saa maa du dog altid betale for ham, Det kunne alt sammen gaaet, naar I havde skrevet, at vi kunne vidst hvordan Sagen stod, og dette maa sandelig gjøres. Kan H. Broder ikke endnu hjelpe til, at denne Resolution kan komme ud. Vi ønsker Eder Helbred og Sundhed ligesom vi alle ere friske og Vel. N. Sørensen.