Afskrift
Agtrup 29.7.1848
Min Kjære Jeppe!
Dit Brev med denne Kone fra Stenderup, som var af 23 Juli, bekom vi paa anden Dag, men jeg har tovet noget med at skrive, fordi man troede Forholjene forandredes til det bedre, men det gik forloren, den prøjsiske Wrangel ville slet ikke møde, de havde ellers deres Mode.ved Cancelliraaden oven for Colding, Wrangel skal dog have været der en Gang. Denne Tilstand gik forbi og alt blev ved det gamle, men ikke bedre, men de blev mere paatrengende Tyskerne. Vi har jo endnu hidindtil været lykkelige, idet vi er forskaanet for Indqvartering, her gaar daglig Patrollie igjennem af Jægere, som i ligger i Grønninghoved, og der staar bestandig prøjsiske Vagter ved Nis Pedersens Hus i Bjert af en 8 Mand Husarere, disse patrollierer ogsaa hver Dag forbi udenfor, de kommer og tigger om øl, Flæsk, Brændevin o.S.V.-, men de er ellers meget ordentlige. Vi har det som sagt godt undtagen nu for godt 2 Dage eller fra det forste 14 Dage siden, da kom der en Deel Prøjsere og forlangte af mig øjeblikkelig at fremskaffe 200 Tdr. Havre og 15000 pund | S2in, thi jeg, som Sognefoged, maatte vide, hvor det var. Dette, som en Selvfelce, var mig umulig, naar jeg ingen Tid maatte faa og ej engang Pengene i Haanden, vi selv maatte af med 2 Tdr., jeg maatte strax ned at fissitere, i Agtrup fik vi 8 Td., saa til Bjert ved Hans Uldal 24 Td., saa fik jeg dem — til selv at drage til Binderup, der fik de saa meget, at de fik ialt 68 Td. Skjønt de begyndte meget strengt i Forstningen, blev de dog. gode tilsidst, men verre gik det nogle Dage efter, saa kom de Slesvig-Holstener, og dermed var en Ritmester Bernsdorph, men disse, eller denne Ritmester var en Tyrk, han ville ligeledes have 200 Td. Havre og 15000 pund Halm, alt under samme Betingelser. som de andre, at jeg maatte vide, hvor det var. Kort, vi maatte kjøre med ham at fissentere, men der fandtes intæt, Folket var bleven kloge ved det første, kort sagt, han fissenteret i 2 Dage uden hvad de fandt i Straaet, som de naturligvis strax maatte terske, men hvad skete saa imidlertid, han indlagde hos os 27 Dragonær og en Løjtnant, indtil Havren blev opbragt. Nu var gode Raad dyre. Jeg kjøbte Havre, lod Sognet samle, og saa var der mere at faa, som behøvedes, og i en 3 Dage var alt brungen i Rigtighed, og vi slap vores Gæster nemlig efterhaanden, det værste var, Ritmesteren gav dem den Befaling, de maatte tage, hvad de ville, tænk engang med Staldrum til 28 Heste, de stod i alle Loer, og hvor der kunne faaes Plads, vore egne maatte allesammen væk. De fodrede det halve af vores grønne Havre op. Dette var en overtag og fik Ende. Men Søren har 100 danske Mand og har nu haft det siden I retererede, og vi har ikke talt med dem siden, thi man kan ikke komme sammen for de mange Vagter og Poster, de har staaende, og der er snart ikke heller Plads at være, hvor der er saa mange. Han har faaet hans Lade muret men ikke rejst. I Morgen Søndag vil Anders og Albierg derhen, Hoet har vi ikke inde formedelst disse Regnvejre, paa Mandag, vil Gud, skal vi sette Hesse, thi Kløveren er meget god i Aar. Høsten har vi i neste Uge, vores Rug ligger forskrekkeligt, det vil være svert at hgste, kuns vi kunne faa vor. Nu tales vor Stilstand igien, om det er sandt, ved jeg ikke. I det jeg sidder og skriver, kommer der en prøjsisk Husar med Ordre paa 40 Td. Kog-Erde (=kogeærter), vi skal levere af Sognet den 1. August, dette ser ogsaa godt ud, da der er vist ingen i Sognet. Endnu maa jeg fortelle dig, at vi har ingen Poster uden for Colding, vi er ganske afskaarne fra den, de Efterretninger vi skal have derfra kan kun ske meget hemmeligt over Vandet, og alle Baade ere borte, dog der ere jo usporlige Veje, thi Colding selv er meget forlegen, og vi andre ogsaa. Det er tungt og byrdefuldt, Herren give, det snart maatte opløse sig til det gode. Du skal skrive, saasnart muuligt, dersom du skulle fattes noget, saa kunne der maaske dog blive Lejlighed til at faa det praktiseret til dig,. Vi er ellers alle friske og sunde, og ønsker at dette maatte treffe dig i samme Tilstand. Der forefaldt vel ikke no- get den Dag I havde Revye. Jeg vil ikke skrive mere end at du hilser alle herfra, at alle er friske og sunde her i Hjemmet, og du selv være hilset.
Fader og Moder og Sødskende-og Familie. Agtrup den 29 Juli 1848 N,. Sørensen
Jeg vil endnu sige dig, at her er næsten hvert andet lidt 40 Vogne i øgte ved P, paa Christiansfeld, og maa ligge nu bestandig 3 gange 24 Timer ad gangen derovre.
Min Kjære Jeppe!
Dit Brev med denne Kone fra Stenderup, som var af 23 Juli, bekom vi paa anden Dag, men jeg har tovet noget med at skrive, fordi man troede Forholjene forandredes til det bedre, men det gik forloren, den prøjsiske Wrangel ville slet ikke møde, de havde ellers deres Mode.ved Cancelliraaden oven for Colding, Wrangel skal dog have været der en Gang. Denne Tilstand gik forbi og alt blev ved det gamle, men ikke bedre, men de blev mere paatrengende Tyskerne. Vi har jo endnu hidindtil været lykkelige, idet vi er forskaanet for Indqvartering, her gaar daglig Patrollie igjennem af Jægere, som i ligger i Grønninghoved, og der staar bestandig prøjsiske Vagter ved Nis Pedersens Hus i Bjert af en 8 Mand Husarere, disse patrollierer ogsaa hver Dag forbi udenfor, de kommer og tigger om øl, Flæsk, Brændevin o.S.V.-, men de er ellers meget ordentlige. Vi har det som sagt godt undtagen nu for godt 2 Dage eller fra det forste 14 Dage siden, da kom der en Deel Prøjsere og forlangte af mig øjeblikkelig at fremskaffe 200 Tdr. Havre og 15000 pund | S2in, thi jeg, som Sognefoged, maatte vide, hvor det var. Dette, som en Selvfelce, var mig umulig, naar jeg ingen Tid maatte faa og ej engang Pengene i Haanden, vi selv maatte af med 2 Tdr., jeg maatte strax ned at fissitere, i Agtrup fik vi 8 Td., saa til Bjert ved Hans Uldal 24 Td., saa fik jeg dem — til selv at drage til Binderup, der fik de saa meget, at de fik ialt 68 Td. Skjønt de begyndte meget strengt i Forstningen, blev de dog. gode tilsidst, men verre gik det nogle Dage efter, saa kom de Slesvig-Holstener, og dermed var en Ritmester Bernsdorph, men disse, eller denne Ritmester var en Tyrk, han ville ligeledes have 200 Td. Havre og 15000 pund Halm, alt under samme Betingelser. som de andre, at jeg maatte vide, hvor det var. Kort, vi maatte kjøre med ham at fissentere, men der fandtes intæt, Folket var bleven kloge ved det første, kort sagt, han fissenteret i 2 Dage uden hvad de fandt i Straaet, som de naturligvis strax maatte terske, men hvad skete saa imidlertid, han indlagde hos os 27 Dragonær og en Løjtnant, indtil Havren blev opbragt. Nu var gode Raad dyre. Jeg kjøbte Havre, lod Sognet samle, og saa var der mere at faa, som behøvedes, og i en 3 Dage var alt brungen i Rigtighed, og vi slap vores Gæster nemlig efterhaanden, det værste var, Ritmesteren gav dem den Befaling, de maatte tage, hvad de ville, tænk engang med Staldrum til 28 Heste, de stod i alle Loer, og hvor der kunne faaes Plads, vore egne maatte allesammen væk. De fodrede det halve af vores grønne Havre op. Dette var en overtag og fik Ende. Men Søren har 100 danske Mand og har nu haft det siden I retererede, og vi har ikke talt med dem siden, thi man kan ikke komme sammen for de mange Vagter og Poster, de har staaende, og der er snart ikke heller Plads at være, hvor der er saa mange. Han har faaet hans Lade muret men ikke rejst. I Morgen Søndag vil Anders og Albierg derhen, Hoet har vi ikke inde formedelst disse Regnvejre, paa Mandag, vil Gud, skal vi sette Hesse, thi Kløveren er meget god i Aar. Høsten har vi i neste Uge, vores Rug ligger forskrekkeligt, det vil være svert at hgste, kuns vi kunne faa vor. Nu tales vor Stilstand igien, om det er sandt, ved jeg ikke. I det jeg sidder og skriver, kommer der en prøjsisk Husar med Ordre paa 40 Td. Kog-Erde (=kogeærter), vi skal levere af Sognet den 1. August, dette ser ogsaa godt ud, da der er vist ingen i Sognet. Endnu maa jeg fortelle dig, at vi har ingen Poster uden for Colding, vi er ganske afskaarne fra den, de Efterretninger vi skal have derfra kan kun ske meget hemmeligt over Vandet, og alle Baade ere borte, dog der ere jo usporlige Veje, thi Colding selv er meget forlegen, og vi andre ogsaa. Det er tungt og byrdefuldt, Herren give, det snart maatte opløse sig til det gode. Du skal skrive, saasnart muuligt, dersom du skulle fattes noget, saa kunne der maaske dog blive Lejlighed til at faa det praktiseret til dig,. Vi er ellers alle friske og sunde, og ønsker at dette maatte treffe dig i samme Tilstand. Der forefaldt vel ikke no- get den Dag I havde Revye. Jeg vil ikke skrive mere end at du hilser alle herfra, at alle er friske og sunde her i Hjemmet, og du selv være hilset.
Fader og Moder og Sødskende-og Familie. Agtrup den 29 Juli 1848 N,. Sørensen
Jeg vil endnu sige dig, at her er næsten hvert andet lidt 40 Vogne i øgte ved P, paa Christiansfeld, og maa ligge nu bestandig 3 gange 24 Timer ad gangen derovre.