Brev 35

Agtrup, 22. marts 1849

Agtrup

Fra: N. Sørensen Til: Jeppe Nissen Bengaard
N. Sørensen skriver om krigens udvikling og de militære kampe, familiens og soldaternes helbred. Brevet omtaler også rygter om fred, våbenstilstand og hjemrejse.

Afskrift

Agtrup d. 22 Marts 1849

Min Kjære Jeppe.

Dit Brev af 11 Marts bekom jeg i Colding den 16 Marts paa en Markedsdag, det sees deraf, at I dog lykkelig er kommet derover, skjønt det vare svære Blæstdage. Du har ikke heller faaet Amatur, men det skal nok komme. Maren Becher skrev strax, derfor tøvede jeg nogle dage, og om der ikke skulle og indløbet noget mere tilforladeligt Rygter om Fred, men det holder sig snart ved det gamle, dog er i denne Tid mere Haab på Fred end Ufred, og det må snart løse sig. Schlesvig Holstenerne er kommet bort og her er kommet Hansiater i deres Sted, her var i dette Øjeblik 21 her uden for, der ligger en 14 Mand: i Vonsild. Det er ellers Bremere, siges der. Du skrev Laurits og Paaske er kommet til Frederits, jeg ved ikke, om der er godt ved dette, var det dem efter Hovedet? er I saa bleven Jægere, dette skrev du ikke om, og hvorledes, det gefalder Jer. den 27 vil I vist komme til at rykke herind. Jeg tror, de løber alle sammen for det første af Schlesvig, og mulig til Rensborg. Det er nok om dette. Jeg kan fortælle dig, at det gamle Øg hun har kastet Føllet, og det var død, dette havde hun faaet en Formiddag, inden vi vidste af, men al den store Reisenhed (= hævelse) er gaaet væk. Vi fik F. Petersen til hende, og dette gik strax væk. Det var Vattersot, hun havde, hun er nu helt rask og vil begynde at spille. Føllet var brun med en lille Stjørn, men meget mager. Idag Torsdag da bliver Peter og Anne Kirstine afhørt ved Præsten og i Eftermiddag hos Blom, paa Søndag skal de konfirmeres. Præsten vil have dem færdig inden Vaabenstilstanden ophører. Livgarden ventes til Colding, der vil vist blive en svar Rykkeri. Jeg fik ingen videre Besked om min Afgang som Sognefoged, nu skal jeg bie, til de Danske kommer. Begravelsen over den lille i Ostorp gik helt godt af, og de var lykkelige, skjønt det lader, som de Sørger haardt. Jeg ved nu ikke mere denne gang at skrive, en anden gang vil der vist blive mere, men du maa ikke tøve for længe, inden du skriver, Eder falder dog immer Nyheder ved, som vi andre ikke ved, men her passerer saa at sige ikke noget andet end det gaar ved det gamle, og Rygter er der nok af, som du nok kjender, nogle gode og andre onde. Jeg er i dag nær ved at have en god Tro, at Tyskerne maa buk under. Vi ere alle Gudskelov friske og sunde, og gid dette maatte træffe dig i samme Tilstand, thi Sundhed er dog Hovedsagen, hvad vi saa skal lide. Jeg vil endnu bede dig forglem ikke et have have Gud og hans Hellige Ord i Tanker, såa vil han nok være hos dig og beskærme dig i Aar ligesaa godt som sidste Aar. Det kan snarere blive godt, er i os alle. Din Fader og Moder og Søskende N. Sørensen Hils Poul fra hans Forældre, de er friske og vel. i Morgen vil de til Haderslev.