Afskrift
Agtrup den 29 Juli
Min Kjære Jeppe!
Dit Brev af 26 April bekom vi først igaar den 28 Juli, og et havde du skrevet og ladet aflægge i Haderslev ved Jens Tinglef, dette bekom vi efter en 8 Dage, efter det var skrevet, det var dog godt, deraf saa vi, at I da var paa Als, thi der har I haft det bedre end dem i Jylland, for de har aldrig været i Ro, men Tyskerne har fåaet Rapaa; først fik de dygtig ved Colding, skjøndt i de tyske Blade hedder det, at de vandt, men vores jog dem Dare hor He ad Colding og udaf den igjen, men det var hart norden for Byen, og næsten galere inde i den, men de maatte herud hver en Kjævt, men saa satte de sig fast i Seest, og der havde de deres svære Geskyts, saa bestryde de Colding med Kugler og Bomber, saaledes at vores efter Borgernes opfordring maatte rømme Staden, ellers havde hele Byen bleven afbrændt. Den Dag stod den Ryeske Brigade vesters og den var gaaet over Aaen ved i Vranderup Hougaard og bedre vester paa i den Mening at ville omgaa Hovedstyrken ved Colding. Rye havde ligesaa haard Kamp og maaske haardere end de ved Colding, men imidlertid kom Preuserne til Hjælp og havde en stor Styrke, saa maatte vores ogsaa der trække tilbage. Da nu vores drog ud af Colding, såa drog Slesv. Holst. ind, da var der en Rædsels Tis. Det brændte runden om, og der var ingen til at slukke, og Tyskerne plyndrede og drak dem saa fulde som Bæster og brugte Grovheder, de døde laa endnu paa Gaderne og i Husene, der laa en dansker skjødt i S. Pedersens Butik og var død. Vores returnerede den Aften til Nørbjert, og paa anden Dag videre til Tavle. No- get derefter kom de sammen i Gudsø, men der fik Tyskerne Smør, der fik de baade fra Land og Vand, men henimod Aften trak vores sig tilbage, og endelig drog de dem ind imod Fredericia, alle Slesv. Holst. fulgte efter, og hvad i der ikke var kommet kom; her laa S.H, Infanteri og ogsaa Kavaleri, om 2 Dag Saa var de i Fredericia, var meningen, men dette blev en Feil. i Vi fik efter dem Kurhessere, det var flinke Folk, vi havde en Oberstløjtnant og en P. Løjtnant, foruden og alle Munnitionsvogne og Polver Vognen i stod midt ude i Toften, saa at sige i Byggen, det begyndte at løbe op. Med det samme skal jeg fortælle dig, at ovre paa H. Skrædders Byggep. i AgtruD, hvor vi havde Vikbyg, der byggede de deres Skjælderhuus og treen vor Havre ned og slog 6. Kjæf Tinger ihjel neden i Majen, nogle ærke Spidsbuber, nok i om dette. Endelig kom de danske Tropper indad Fred., de gjorde af og til, ligesom I gjorde i fjor, Udfald, men, retirerede tilbage, eller lod dem jage tilbage, naar Tyskerne kom ind under Skudvidde enten fra Voldene eller Vandet, fik de alvorlig Krabask, saa det næsten enhver Nat for ikke om Dagen, at gjøre for meget opsigt, gik idelig Vogntransport med Saarede. Der er Sygehuse allevegne, Haderslev er halv Sygehus, Vi her lavede 33 Senge af Bjert Sogn og 33 Skjorter og 33 Hantere (håndklæder), Ostorp har leveret 2 Gange, for.nogle Dage siden blev der begravet 9 tyske Officerer i en Grav paa Christiansfeld, de døer i 100dredevis, der er formodentlig ikke Vogtere nok til de arme Mennesker. Det var dette. Tyskerne siger Selv. tar de omtrent siden de kom for Fred. har tabt en 40 til 50 Mand daglig, baade ved syge og Saarede, men den 6 Juli fik de Smør, saa det forglemmes ale okse en sekvens den staar. Men vi led et stort Tab i General Rye. Sleppegrell blev let saaret. Dette vil jeg ikke skrive saa betydelig om, thi det har I sagtens spurgt. Denne Batallie ved Colding, og denne ved Gudsø kunne godt sees her, men den sidste Dag ved Fredericia og efter Vejle, var ikke at se, men des mere at høre,det gik bestandig foruden Kanonsalvere, ligesom naar de lader Sten af en Vogn. Slesv, Holst. kom løbende gjennem Colding af alle Slags op efter Vonsild til, som de var fra dem selv. Bonin han drog ad Vejle, de kom lige saa gåle, de tragte igjennem og lagde dem paa sin Side, som I engang har ligget, men Bonin har ladet indrykke i de tyske Blade, at hans Folk er endnu begejstret, af den samme Aand, at de ønsker snarest muligt at rejse sig og oprette det skete Tab, men Lutter og Løgn, de er kommen til overbevisning, og se at de er forraadt. De skriver ogsaa, at deres den 9. Batallion har ikke lidt noget ved Fredericia. Da har den længe været opløst, ved Colding fik de deres Naadestød, det sidste skete nok ved Gudsø, saa hvad der blev til Rest, blev indsat til de andre. For en 3 uger siden holdt de Session, saa da jaget de alle Folk bort, her kom Saxveimare. og holdt Strandvagt, for i at de maatte ikke desertere, men Kanonbaadene tog dem, fir deres Øjne, det var dette, jeg ville sige, at disse faa de fik kom. nu herned for at skulle udfylde lidt i,deres Rækker. Bonin og de Slesv. Holst. har ligget i Colding en 3 til 4 Dage, sidste Torsdag den 26 rykkede de af til Haderslev, de er lidt træge, der tales om, at de vil sætte dem fast, men det er kun snik snak, gjør nogen Meridser saa faar de den sidste Ulykke. Baierne er ogsaa rykket af, det er ikke godt Folk, dem klager de. over alle Steder, de vil ellers holde med Oprørerne. Nu er; Preuserne vendt tilbage, nogle at dem har været i Colding, vores Husarer er der hver Dag, Preuserne og de danske drikker tilsammen, de raaber ogsaa Hura for 1 Kong F. d. 7. med de danske, Paa Fredag har de været sammen i Taule Kro, og General Bulow skulle givet den 2 Balleponser. I Dag Søndag skal der komme i 8000 P. til Colding, Jeg vil og sige dig, midt i denne Uge vil vi til Fredericia og se deres Begivenheder, der kan være meget at se, hvori ligger dybe Erindringer. Jeg maa ellers sige, hvis man kunne været ligegyldig, har vi haft det godt i Sommer, thi vi har ingen stor Indqvartering haft, i Stenderup har de haft for det meste, det har vi saa immer lidt uro af, men alt er saavidt gaaet godt, og vi er friske og sunde alle sammen.
L. Boisen var ikke med ved Fredericia, Paaske blev taget til fange neden i Jylland, han sidder vel og kukker i Rensborg. Jeg har endnu ikke talt om, hvor mange der er falden, men somme Batallioner blev der 100 ved, andre 150, somme af dem selv siger, at de har tab den Dag 10 000, andre noget mindre, men nok blev der. Jeg kan ogsaa sige her, at de danske er ikke gode at komme i Tale, thi de tror, at hele Verden hører dem til, thi de har Sejerskronen, men den har kostet Blod. Denne gang kan jeg kun faa en lille Part skrevet af hvad der var at skri- ve om. (afslutning mangler, se forklaring i nr. 45)
Min Kjære Jeppe!
Dit Brev af 26 April bekom vi først igaar den 28 Juli, og et havde du skrevet og ladet aflægge i Haderslev ved Jens Tinglef, dette bekom vi efter en 8 Dage, efter det var skrevet, det var dog godt, deraf saa vi, at I da var paa Als, thi der har I haft det bedre end dem i Jylland, for de har aldrig været i Ro, men Tyskerne har fåaet Rapaa; først fik de dygtig ved Colding, skjøndt i de tyske Blade hedder det, at de vandt, men vores jog dem Dare hor He ad Colding og udaf den igjen, men det var hart norden for Byen, og næsten galere inde i den, men de maatte herud hver en Kjævt, men saa satte de sig fast i Seest, og der havde de deres svære Geskyts, saa bestryde de Colding med Kugler og Bomber, saaledes at vores efter Borgernes opfordring maatte rømme Staden, ellers havde hele Byen bleven afbrændt. Den Dag stod den Ryeske Brigade vesters og den var gaaet over Aaen ved i Vranderup Hougaard og bedre vester paa i den Mening at ville omgaa Hovedstyrken ved Colding. Rye havde ligesaa haard Kamp og maaske haardere end de ved Colding, men imidlertid kom Preuserne til Hjælp og havde en stor Styrke, saa maatte vores ogsaa der trække tilbage. Da nu vores drog ud af Colding, såa drog Slesv. Holst. ind, da var der en Rædsels Tis. Det brændte runden om, og der var ingen til at slukke, og Tyskerne plyndrede og drak dem saa fulde som Bæster og brugte Grovheder, de døde laa endnu paa Gaderne og i Husene, der laa en dansker skjødt i S. Pedersens Butik og var død. Vores returnerede den Aften til Nørbjert, og paa anden Dag videre til Tavle. No- get derefter kom de sammen i Gudsø, men der fik Tyskerne Smør, der fik de baade fra Land og Vand, men henimod Aften trak vores sig tilbage, og endelig drog de dem ind imod Fredericia, alle Slesv. Holst. fulgte efter, og hvad i der ikke var kommet kom; her laa S.H, Infanteri og ogsaa Kavaleri, om 2 Dag Saa var de i Fredericia, var meningen, men dette blev en Feil. i Vi fik efter dem Kurhessere, det var flinke Folk, vi havde en Oberstløjtnant og en P. Løjtnant, foruden og alle Munnitionsvogne og Polver Vognen i stod midt ude i Toften, saa at sige i Byggen, det begyndte at løbe op. Med det samme skal jeg fortælle dig, at ovre paa H. Skrædders Byggep. i AgtruD, hvor vi havde Vikbyg, der byggede de deres Skjælderhuus og treen vor Havre ned og slog 6. Kjæf Tinger ihjel neden i Majen, nogle ærke Spidsbuber, nok i om dette. Endelig kom de danske Tropper indad Fred., de gjorde af og til, ligesom I gjorde i fjor, Udfald, men, retirerede tilbage, eller lod dem jage tilbage, naar Tyskerne kom ind under Skudvidde enten fra Voldene eller Vandet, fik de alvorlig Krabask, saa det næsten enhver Nat for ikke om Dagen, at gjøre for meget opsigt, gik idelig Vogntransport med Saarede. Der er Sygehuse allevegne, Haderslev er halv Sygehus, Vi her lavede 33 Senge af Bjert Sogn og 33 Skjorter og 33 Hantere (håndklæder), Ostorp har leveret 2 Gange, for.nogle Dage siden blev der begravet 9 tyske Officerer i en Grav paa Christiansfeld, de døer i 100dredevis, der er formodentlig ikke Vogtere nok til de arme Mennesker. Det var dette. Tyskerne siger Selv. tar de omtrent siden de kom for Fred. har tabt en 40 til 50 Mand daglig, baade ved syge og Saarede, men den 6 Juli fik de Smør, saa det forglemmes ale okse en sekvens den staar. Men vi led et stort Tab i General Rye. Sleppegrell blev let saaret. Dette vil jeg ikke skrive saa betydelig om, thi det har I sagtens spurgt. Denne Batallie ved Colding, og denne ved Gudsø kunne godt sees her, men den sidste Dag ved Fredericia og efter Vejle, var ikke at se, men des mere at høre,det gik bestandig foruden Kanonsalvere, ligesom naar de lader Sten af en Vogn. Slesv, Holst. kom løbende gjennem Colding af alle Slags op efter Vonsild til, som de var fra dem selv. Bonin han drog ad Vejle, de kom lige saa gåle, de tragte igjennem og lagde dem paa sin Side, som I engang har ligget, men Bonin har ladet indrykke i de tyske Blade, at hans Folk er endnu begejstret, af den samme Aand, at de ønsker snarest muligt at rejse sig og oprette det skete Tab, men Lutter og Løgn, de er kommen til overbevisning, og se at de er forraadt. De skriver ogsaa, at deres den 9. Batallion har ikke lidt noget ved Fredericia. Da har den længe været opløst, ved Colding fik de deres Naadestød, det sidste skete nok ved Gudsø, saa hvad der blev til Rest, blev indsat til de andre. For en 3 uger siden holdt de Session, saa da jaget de alle Folk bort, her kom Saxveimare. og holdt Strandvagt, for i at de maatte ikke desertere, men Kanonbaadene tog dem, fir deres Øjne, det var dette, jeg ville sige, at disse faa de fik kom. nu herned for at skulle udfylde lidt i,deres Rækker. Bonin og de Slesv. Holst. har ligget i Colding en 3 til 4 Dage, sidste Torsdag den 26 rykkede de af til Haderslev, de er lidt træge, der tales om, at de vil sætte dem fast, men det er kun snik snak, gjør nogen Meridser saa faar de den sidste Ulykke. Baierne er ogsaa rykket af, det er ikke godt Folk, dem klager de. over alle Steder, de vil ellers holde med Oprørerne. Nu er; Preuserne vendt tilbage, nogle at dem har været i Colding, vores Husarer er der hver Dag, Preuserne og de danske drikker tilsammen, de raaber ogsaa Hura for 1 Kong F. d. 7. med de danske, Paa Fredag har de været sammen i Taule Kro, og General Bulow skulle givet den 2 Balleponser. I Dag Søndag skal der komme i 8000 P. til Colding, Jeg vil og sige dig, midt i denne Uge vil vi til Fredericia og se deres Begivenheder, der kan være meget at se, hvori ligger dybe Erindringer. Jeg maa ellers sige, hvis man kunne været ligegyldig, har vi haft det godt i Sommer, thi vi har ingen stor Indqvartering haft, i Stenderup har de haft for det meste, det har vi saa immer lidt uro af, men alt er saavidt gaaet godt, og vi er friske og sunde alle sammen.
L. Boisen var ikke med ved Fredericia, Paaske blev taget til fange neden i Jylland, han sidder vel og kukker i Rensborg. Jeg har endnu ikke talt om, hvor mange der er falden, men somme Batallioner blev der 100 ved, andre 150, somme af dem selv siger, at de har tab den Dag 10 000, andre noget mindre, men nok blev der. Jeg kan ogsaa sige her, at de danske er ikke gode at komme i Tale, thi de tror, at hele Verden hører dem til, thi de har Sejerskronen, men den har kostet Blod. Denne gang kan jeg kun faa en lille Part skrevet af hvad der var at skri- ve om. (afslutning mangler, se forklaring i nr. 45)