Afskrift
Agtrup den 17 Aug. 1849
Min Kjære Jeppe.
Dit Brev af 3 Aug. bekom vi den 7 s. M., vi ser deraf, at du er frisk og sund og har saa at sige ingen Betrykke, omendskjønt det er ikke saa fuldkommen efter Hovedet, men hvor gives det i denne Tid efter Hovedet, somme gjør sig selv Uro, andre kan ingen Ro faa, om de ville have det, saadan er Verden nu, og naar ser det ud til bedre. At sætte vor Tillid til Gud og leve i det Haab, at han vil styre det til det bedste, er det eneste, vi skal trøste os til. Peter Johansen og Christen Bødiker har været paa Als i denne Tid. P. Johansen kom sidste Søndag og var hos os, men havde ikke talt dig. Chr. Bødiker kom hjem et Par Dage efter, han har ikke været her, altsaa tror vi, at han heller ikke har talt dig. P.Bach havde P. Johansen talt, du laa 1 i Sønder-herredet, og de var i Nørh., De kunne ikke komme over Færgen, thi der laa af de Sjandarmere med Skjælt og grønne Kjoler, thi disse har ogsaa været os paa Halsen hernede for Skatter, det er ellers S1. Holst. Dragoner, L thi det er disse Knægte, der laa sidste Vinter i Vonsild, thi de var der i i for nogle Dage siden og besøgte dem, men siden den 11 Juli har de ingen Skatter fordret. De var slemme, mens de regerede, kunne de ingen Penge faa, tog de Heste og Stadsvogn og kort sagt, alt hvad de kunne faa. Bliver Svensken for længe borte, skal de vel ikke være bange for at begynde igjen at drive Skatter ind. Vi skulle betale udaf vort Sogn den tur 1500 rd. Curant, det var kun det halve, det var nemlig det tvungen Laan. Den Dag jeg skrev sidst til dig, da skrev jeg ikke mit Navn under, thi jeg var bange, det skulle falde i Røvernes Hænder, anden Dag derpaa fik vi Preu— sers Polakker Landværn i Indqvartering, vi havde 800 Mand i Agtrup, de an— dre Byer havde slet ingen. Vi havde en 50 Mand og en Kaptain, det var allesammen gamle Karle, de stjal ogsaa alle Steder her i Byen. De fik ikke stort hos os uden min Sax, og det var slemt nok, thi det var en god, den er nu i Polen. Det er nok herom, vi er saavidt blevet alt Krammet ledig, men vi ville haft vore egne Tropper skulle kommen herind, men de tør ikke vove at komme med en Fod over paa Slesv. Gebet. Alle disse Staadderkonger skulle været jaget udaf Slesvig i fuld Gallop. Svenskerne er forflugtige sene inden de kommer ud, de er vist ikke glade ved denne Tur. Jeg vil nu fortælle dig, at i Dag høster vi Byg, og i Morgen, om Gud vil, skulle vi høste Rug. Kornet er ellers temmelig godt i Aar her overalt, dog ikke bedre som sidste Aar. vi havde for vaadt og koldt i førstningen, dette var Skade. Vi fik igjen i Sommer en 4 uger Tørke, Rugen har taget noget Skade i Toppen her iaar, det vil ikke være givtig. Jeg vil slutte og bede dig at du skriver snart, og jeg skulle sige dig fra din Moder, at du skulle i skrive, om du ligger i Seng eller i Halm, og hvordan I har det, og om du ingen Ting trænger til, thi saa kan du melde det. Vi ere alle friske og sunde og har fortiden ingen Betryk saadan. Du kan ogsaa hilse de andre herfra, at deres Familie ere alle friske og vel. Jeg ville ønske, som du skrev sidste gang, at I snart maatte komme hjem. Dersom alt kan komme i Rigtighed, kommer I vistnok ogsaa, men det er ikke saa nemt at faa det paa det rene, for Holstenerne de er tvære i det, Lev vel og kom snart hjem N. Sørensen.
Min Kjære Jeppe.
Dit Brev af 3 Aug. bekom vi den 7 s. M., vi ser deraf, at du er frisk og sund og har saa at sige ingen Betrykke, omendskjønt det er ikke saa fuldkommen efter Hovedet, men hvor gives det i denne Tid efter Hovedet, somme gjør sig selv Uro, andre kan ingen Ro faa, om de ville have det, saadan er Verden nu, og naar ser det ud til bedre. At sætte vor Tillid til Gud og leve i det Haab, at han vil styre det til det bedste, er det eneste, vi skal trøste os til. Peter Johansen og Christen Bødiker har været paa Als i denne Tid. P. Johansen kom sidste Søndag og var hos os, men havde ikke talt dig. Chr. Bødiker kom hjem et Par Dage efter, han har ikke været her, altsaa tror vi, at han heller ikke har talt dig. P.Bach havde P. Johansen talt, du laa 1 i Sønder-herredet, og de var i Nørh., De kunne ikke komme over Færgen, thi der laa af de Sjandarmere med Skjælt og grønne Kjoler, thi disse har ogsaa været os paa Halsen hernede for Skatter, det er ellers S1. Holst. Dragoner, L thi det er disse Knægte, der laa sidste Vinter i Vonsild, thi de var der i i for nogle Dage siden og besøgte dem, men siden den 11 Juli har de ingen Skatter fordret. De var slemme, mens de regerede, kunne de ingen Penge faa, tog de Heste og Stadsvogn og kort sagt, alt hvad de kunne faa. Bliver Svensken for længe borte, skal de vel ikke være bange for at begynde igjen at drive Skatter ind. Vi skulle betale udaf vort Sogn den tur 1500 rd. Curant, det var kun det halve, det var nemlig det tvungen Laan. Den Dag jeg skrev sidst til dig, da skrev jeg ikke mit Navn under, thi jeg var bange, det skulle falde i Røvernes Hænder, anden Dag derpaa fik vi Preu— sers Polakker Landværn i Indqvartering, vi havde 800 Mand i Agtrup, de an— dre Byer havde slet ingen. Vi havde en 50 Mand og en Kaptain, det var allesammen gamle Karle, de stjal ogsaa alle Steder her i Byen. De fik ikke stort hos os uden min Sax, og det var slemt nok, thi det var en god, den er nu i Polen. Det er nok herom, vi er saavidt blevet alt Krammet ledig, men vi ville haft vore egne Tropper skulle kommen herind, men de tør ikke vove at komme med en Fod over paa Slesv. Gebet. Alle disse Staadderkonger skulle været jaget udaf Slesvig i fuld Gallop. Svenskerne er forflugtige sene inden de kommer ud, de er vist ikke glade ved denne Tur. Jeg vil nu fortælle dig, at i Dag høster vi Byg, og i Morgen, om Gud vil, skulle vi høste Rug. Kornet er ellers temmelig godt i Aar her overalt, dog ikke bedre som sidste Aar. vi havde for vaadt og koldt i førstningen, dette var Skade. Vi fik igjen i Sommer en 4 uger Tørke, Rugen har taget noget Skade i Toppen her iaar, det vil ikke være givtig. Jeg vil slutte og bede dig at du skriver snart, og jeg skulle sige dig fra din Moder, at du skulle i skrive, om du ligger i Seng eller i Halm, og hvordan I har det, og om du ingen Ting trænger til, thi saa kan du melde det. Vi ere alle friske og sunde og har fortiden ingen Betryk saadan. Du kan ogsaa hilse de andre herfra, at deres Familie ere alle friske og vel. Jeg ville ønske, som du skrev sidste gang, at I snart maatte komme hjem. Dersom alt kan komme i Rigtighed, kommer I vistnok ogsaa, men det er ikke saa nemt at faa det paa det rene, for Holstenerne de er tvære i det, Lev vel og kom snart hjem N. Sørensen.