Afskrift
Agtrup den 19. september 1850
Min Kjære Jeppe!
Din Skrivelse af Løverdagen den 14. bekom vi om mandag Eftermiddag den 16. Vi ventede rigtignok den gang efter Brev, for paa Løverdags Aften, den Dag, som du skrev, fik vi Kolding Avis, og der stod den hele Batallie og at 10 Bat. havde lidt mest, da den blev angreben paa Forposten, og at I var drevet til Mysunde, men Jeres Retirade var gaaet i største Orden, Dette kjender vi nok. Eders hele Tab opgjøres til 80 Mand med døde og saarede, men efter andre sikre Kilder opgives det til 150, hvilket vel sagtens vil ikke blive for meget, thi de skulle været fra 10 og 13 Batallioner, om Jer dette var ingen nem Sag. Nu menes der ogsaa, at han fik saadan, de nok skal huske det i nogen Tid. Der sagdes i de sidste Blade, men der kunne ikke indestaaes derfor, i at der skulle vere begravet 500 Tyskere. Det var temmelig hart, ligemeget, de fik dygtig, men det var vist en haard Dag for I andre hele dagen at blive ved. Min Kjære Jeppe, det har været nær ved din Ryg, da du fik 2 Kugler i din Tornyster, disse skal du da gjemme til en Erindring. Notabene: vi formoder, at det dog snart skal holde op, og at de andre Magter maa dog synes, at det snart kunne være nok med det Menneskeslagteri. Der troes dog paa, til 1 Oct. skulle det vise sig, men vi ere desværre bleven beskoppet saa tit i vores Tro og Forventninger, men een gang skal Enden dog komme. erren være lovet og priset fordi han beskermede dig endnu den gang, forglem ikke at takke ham, som bevarede dig. Vi vil bede med dig om din Beskærmelse. Herren er god mod de Retfærdige, og dem han vil bevare er uden Fare. Her har vi ellers ingen Nyheder uden disse, som jeg fortalte dig i mit sidste Brev. Hans Jensen kom først hjem igaar paa den 17. Dag, han havde ligget ved 6.Bat. sydvest for Slesvig, omtrent 2 Mil. Der viste de dem ogsaa hver Dag, men kun i smaa Patrullier. Byen hed Hallingstedt, men han havde det helt godt, han havde en Capt. Tøi paa, og han kiørte ingen Steder. Besterne var snart bedre da han kom hjem, end mens han drog af.
Peter Andersen, som jeg skrev sidste gang, havde jo lejer Hans Pedersen fra Schartved, dette Lejermaal skulle søges, det er ikke kommet, og blev ikke bevilliget, altsaa maa han selv afsted. De som nu ligger paa Als kommer vist snart op til Eder, for I har vel Plads til dem nu. Naar du nu skriver igjen, saa skal du sige os lidt bedre Besked om Jørgen Linds Saarelse, og Asmussens, ligeledes skulle du hilse Straarup, at han dog skulle skrive hjem og lade hans Forældre vide, enten han er levende eller død, saaledes havde Gørtlieren Bud med fra dem til os, at jeg skulle skrive, naar jeg skrev. Der kom Brev fra P.Skou om Middag, som vi fik dit om Eftermiddag, men der stod i hans, at de var friske og uskadte, saa blev vi dog forngyet, thi man kunne ikke vide hvorledes. Sagen er farlig i saadan Tid, og det er slemt, hvem der bliver saaret og hart saaret. Begge Hermander er jo ved Magazinet, sagde Hans Jensen, de er dog fri saadan Tid, hvor kunne de komme dertil begge to. Jeg har nu ellers ikke mere at skrive om denne gang, end at hilse fra os allesammen at vi er friske og sunde, og Gud giv, at det maatte treffe dig i ligemaade. Du maa ikke bie lenge inden du skriver igien, og skriv
hvor mange I ligger der og hvad for Bat. Lev vel og kom snart hjem, det ønskes af alle
Din Fader N. Sørensen.
Min Kjære Jeppe!
Din Skrivelse af Løverdagen den 14. bekom vi om mandag Eftermiddag den 16. Vi ventede rigtignok den gang efter Brev, for paa Løverdags Aften, den Dag, som du skrev, fik vi Kolding Avis, og der stod den hele Batallie og at 10 Bat. havde lidt mest, da den blev angreben paa Forposten, og at I var drevet til Mysunde, men Jeres Retirade var gaaet i største Orden, Dette kjender vi nok. Eders hele Tab opgjøres til 80 Mand med døde og saarede, men efter andre sikre Kilder opgives det til 150, hvilket vel sagtens vil ikke blive for meget, thi de skulle været fra 10 og 13 Batallioner, om Jer dette var ingen nem Sag. Nu menes der ogsaa, at han fik saadan, de nok skal huske det i nogen Tid. Der sagdes i de sidste Blade, men der kunne ikke indestaaes derfor, i at der skulle vere begravet 500 Tyskere. Det var temmelig hart, ligemeget, de fik dygtig, men det var vist en haard Dag for I andre hele dagen at blive ved. Min Kjære Jeppe, det har været nær ved din Ryg, da du fik 2 Kugler i din Tornyster, disse skal du da gjemme til en Erindring. Notabene: vi formoder, at det dog snart skal holde op, og at de andre Magter maa dog synes, at det snart kunne være nok med det Menneskeslagteri. Der troes dog paa, til 1 Oct. skulle det vise sig, men vi ere desværre bleven beskoppet saa tit i vores Tro og Forventninger, men een gang skal Enden dog komme. erren være lovet og priset fordi han beskermede dig endnu den gang, forglem ikke at takke ham, som bevarede dig. Vi vil bede med dig om din Beskærmelse. Herren er god mod de Retfærdige, og dem han vil bevare er uden Fare. Her har vi ellers ingen Nyheder uden disse, som jeg fortalte dig i mit sidste Brev. Hans Jensen kom først hjem igaar paa den 17. Dag, han havde ligget ved 6.Bat. sydvest for Slesvig, omtrent 2 Mil. Der viste de dem ogsaa hver Dag, men kun i smaa Patrullier. Byen hed Hallingstedt, men han havde det helt godt, han havde en Capt. Tøi paa, og han kiørte ingen Steder. Besterne var snart bedre da han kom hjem, end mens han drog af.
Peter Andersen, som jeg skrev sidste gang, havde jo lejer Hans Pedersen fra Schartved, dette Lejermaal skulle søges, det er ikke kommet, og blev ikke bevilliget, altsaa maa han selv afsted. De som nu ligger paa Als kommer vist snart op til Eder, for I har vel Plads til dem nu. Naar du nu skriver igjen, saa skal du sige os lidt bedre Besked om Jørgen Linds Saarelse, og Asmussens, ligeledes skulle du hilse Straarup, at han dog skulle skrive hjem og lade hans Forældre vide, enten han er levende eller død, saaledes havde Gørtlieren Bud med fra dem til os, at jeg skulle skrive, naar jeg skrev. Der kom Brev fra P.Skou om Middag, som vi fik dit om Eftermiddag, men der stod i hans, at de var friske og uskadte, saa blev vi dog forngyet, thi man kunne ikke vide hvorledes. Sagen er farlig i saadan Tid, og det er slemt, hvem der bliver saaret og hart saaret. Begge Hermander er jo ved Magazinet, sagde Hans Jensen, de er dog fri saadan Tid, hvor kunne de komme dertil begge to. Jeg har nu ellers ikke mere at skrive om denne gang, end at hilse fra os allesammen at vi er friske og sunde, og Gud giv, at det maatte treffe dig i ligemaade. Du maa ikke bie lenge inden du skriver igien, og skriv
hvor mange I ligger der og hvad for Bat. Lev vel og kom snart hjem, det ønskes af alle
Din Fader N. Sørensen.