Brev 60

Agtrup, 1. oktober 1850

Agtrup

Fra: N. Sørensen og Bodelmaria Til: Jeppe Nissen Bengaard
N. Sørensen og Bodelmaria skriver om krigens udvikling og de militære kampe, familiens og soldaternes helbred. Brevet omtaler også tøj, penge og andre forsyninger samt begivenheder og forhold ved Mysunde, Slesvig.

Afskrift

Agtrup den 1. oktober 1850

( dette og neste brev er næsten helt ødelagt af sølvkræ, hvorfor det delvis afskrives, delvis forklares).

Min Kjære Jeppe!

Dit Brev af 26. bekom vi den..., vi ser deraf at Eders Stilling er den samme..., Saa skal Tiden slides, som den bedst kan. der maa dog ske noget. Vil Russerne kun være Tilskuere og tage paa Landet, der behøver vi ham ikke, og dersom han. vil gjøre noget, var det snart paa Tiden.

I Aviserne skrives frem og tilbage, saa det er næsten ikke at forstaa,

thi saa skal det afgjøres hist og saa. her. Nu er Kongen kommet hertil Slesvig, derved har man ogsaa tænkt sig noget, men det kan vere, at det ogsaa ikke har vidre i sig, han kommer vist ikke til Eder ved Mysunde. ‘

Jeg synes Jer meget for faa paa denne Plads, thi det er ikke af de bedste, men hvor er der bedre? Ellers synes mig, at I skulle paadrage. at... det tilkommer dog ikke at nogle alletider skal være paa den daarligste Terain. Du skrev, at. H. Jacobsen og J. Vollesen var kommet til Eder, men der er

dog kommet mange af den Slax, men hvor mange, har du ikke skrevet om, og hvor mange I har faaet ved ethvert Comp., og hvor hvor mange, der var i det hele, thi Tyskerne havde jo snart taget dem, de var jo kommet til Echernførde. Det kunne du godt skrive lidt om, men du ved det maaske ikke.....

Du skrev, Jørgen Lind blev saaret efter I kom bag Mysunde,...

Jørgen har skrevet til sin Broder Falle, han bad deri om, at vi skulle hilse dig, naar vi skrev, han var ogsaa i dette Brev af den Mening, at omen 4 Uger var han frisk igjen. han tager nok 4 til, om det bliver derved, han skrev, at det havde berørt hans Tunge og ringlet i nogle Tender, saa gaar det vist ikke saa meget snart over. Asmussen har vi snart ikke hørt noget til, han har en Faster som skulle skrevet her hjem om ham, det er nok højre Arm, han har faaet det i, saa det kan have farlige Følger nok.

Nyheder er her ikke forefalden, som har noget i sig af Betydenhed, uden om vi vil regne det for noget, at Ole Madsen, Iver Jensen og Hans Tarp den unge har haft Bryllup i den sidste Tid. Tarpes stod ved Metkjestin, hun har en smuk lille Datter, nu begynder hun at flyve ud o.s.v. Vi var med ved Ivers øjtid, men jeg og din Moder var hjemme. Jeg kan fortælle (vist om hørren) vi leverede 29 pund (derefter pris, som ikke kan tydes).

Vi har det meste pløjet til vintersæden, men vi har ikke faaet noget saaet, thi vi har ikke kunnet faa det tærsket, og nu disse Dage har vi faaet saa megen Regn, at vi kunne ikke.

Ægter har vi nu været fri for, siden sidste gang jeg skrev, nu skal Søren i Ægte til Slesvig. Jens var i overgaar Søndag, han var ikke glad ved den Tur, han skal giftes nu. Jeg ved ikke, hvem vi skal faa til at køre, naar det skal komme paa igen, for Hans skal jo til J. Hat, og vi kunne jo nok bruge dem vi har. Hvornaar vil du komme, har I da slet ingen Rygter hørt ved Eder, du skriver aldrig derom. Din Moder skriver om, at din ene Skjorte er for tynd, om du ikke vil have en anden, og ligeledes Underbuxer, dersom du vil have det, saa kan du skrive, hvad du mangler, saa kan det blive sendt. I Aar er der dog Luft til Jer.

Jeg kan endnu fortælle dig en Nyhed, nu bliver vi fri for vor Brændevinspagt, vi maa kun brænde til den 7 October, saa hører det hele op. (Et stort hul i brevet skulle vist have fortalt noget om mængder og priser samt størrelse på et kar). Et saadant kar kan komme (flere ord mangler) i et Aar 303 rd. Curant. (mere mangler) de Koldinger er Sjæleglade, og de tyske Slesvigere er Flyvegale, om det saa er Møller Utzon er nær ved at blive tysk og B. med. et er gallant med disse Karle, man kan bedst se, naar det tyske …

Nu har jeg skrevet nok denne Gang, skriv du nu ligesaa lang, men ikke for trang, saa snart du bekommer dette. Vi ere allesammen ved godt Helbred og Sundhed. (diverse hilsener fra hele familien er delvis borte).

Din Fader N. Sørensen din Moder Bodelmaria

Hils de andre fra deres Familier, at de er alle friske og vel. Jeg skal hilse fra Jacob, og jeg skal skrive hans Navn Jacob H. N. Bang.